Allergi & høfeber - forebyggelse & behandling

Høfeber og allergi kan for mange være til stor gene. Nogle slipper billigt i sommermånederne, hvor allergien aldrig bliver værre end en løbende næse. Samtidig føler andre sig invalideret i de varme måneder, hvor ophold i naturen kan være ekstrem ubehageligt og hvor symptomerne ofte er voldsomme. Uanset om du har høfeber og allergi i let eller svær grad, kan du her få gode råd til forebyggelse, egenomsorg og behandling.

Hvad sker der i kroppen ved en allergisk reaktion?

Når der sker en allergisk reaktion, er det fordi kroppen overreagerer over for stoffer, der normalt ikke skaber problemer. Dette skyldes at immunforsvaret begynder at opføre sig anderledes end vanligt og danner antistoffer mod disse normalvis uskadelige stoffer og så sker den allergiske reaktion. Disse stoffer kaldes allergener. Allergener kan f.eks. være pollen eller husstøvmider.

Når et allergen trænger ind i kroppen (f.eks. ved at sætte sig på øjets eller næsens slimhinde) vil kroppen reagere som om det var et sygdomsfremkaldende stof. Allergenerne mødes af en række forskellige celler, der er en del af vores immunforsvar. De vil gøre alt for at forsvare kroppen mod "angreb".

F.eks mødes de af "ædecellerne" makrofager, som vil optage allergenet og give besked videre til nogle andre celler, som kaldes lymfocytter om at producere antistoffer. Disse allergi-antistoffer hedder IgE-antistof.

En del af denne proces er frigivelse af stoffet histamin fra mastcellerne, som f.eks. findes i luftvejene, næse og øjne. Når der frigives histamin sker der en inflammation og det er det, vi oplever som den allergiske reaktion.

Hvad er høfeber?

Høfeber kaldes også for allergisk næsetæthed - eller allergisk rhinitis. Sygdommen er ofte sæsonbetinget, men kan være til stede hele året. Selvom høfeber er ufarlig, kan symptomerne være enormt generende og være anledning til forringet livskvalitet.

Har du kun problemer med høfeber på bestemte tidspunkter af året, skyldes symptomerne ofte allergi overfor birkepollen eller træpollen i forårsmånederne, mens græspollen kan give allergi i sommeren. 

Forekomst af allergi - hvor hyppigt er allergi?

Allergi forekommer desværre meget hyppigt. Den kan vise sig i barndommen, men de fleste oplever først symptomer i teenageårene. Høfeber er generelt mest udbredt blandt de 15-30-årige. Ofte ændre symptomerne sig med alderen - både til det værre eller til det bedre.

Personer i alle aldre kan udvikle allergi. Dog er nogle personer mere disponeret, hvis der er en arvelig risiko. Har den ene eller begge forældre allergi, er man i særlig høj risiko. Derved arver man evnen til at udvikle allergi, men ikke nødvendigvis den samme form for allergi. Personer med astma, fødevareallergi fra barn eller børneeksem er også i særlig høj risiko.

Allergi udløst af pollen forekommer hos:
-    2% af de 6-8 årige.
-    7-8% hos børn i skolealderen.
-    15-20% hos unge.

For rigtig mange, er det meget svært, at skelne mellem almindelig forkølelse og høfeber. Symptomerne på høfeber kan nemlig minde rigtig meget om en ordentlig omgang forkølelse.  Typisk oplever man symptomerne i mere end to uger og gerne på bestemte tidspunkter af året. Symptomer kan også vise sig, hvis man kommer i kontakt med husstøvmider eller pelsdyr. 

Forkølelse eller allergi?

Har du svært ved at skelne mellem symptomerne på forkølelse og allergi? Tilstandene kan minde meget om hinanden, hvorfor nogle går med allergi i årevis uden, at de selv er klar over. 

Symptomer på forkølelse

Symptomer på høfeber (allergi reaktion)

Alle disse symptomer på høfeber, forekommer nødvendigvis ikke samtidig. Der behøver heller ikke at vise sig symptomer fra både øjne og næse.

Hvordan ved jeg, om jeg har allergi?

Hvis man oplever allergiske symptomer, er det vigtigt, at få stillet diagnosen hos egen læge, da allergi ofte hænger sammen andre sygdomme f.eks astma og eksem. Irritation i øjne eller næse kan også komme af andre ting end pollen. F.eks. pelsdyr eller husstøvmider kan give lignende symptomer. 

Lægen kan stille den korrekte diagnose og anbefale dig den medicin, som er mest velegnet til dine symptomer. Du vil formentlig også blive spurgt ind til symptomer. Din læge vil ud fra dette lave undersøgelser og vurderer om der skal laves en allergitest. Denne test er enten en priktest eller en blodprøve.

Priktest

Ved en priktest påfører læge eller sygeplejerske en nummereret label på patientens underarm og de udvalgte allergener påføres huden udfor numrene. Herefter laves der et lille prik oveni dråben og ned i huden. Hvis der viser sig en eller flere allergiske reaktioner, vil dette kunne ses efter ca. 15 minutter. Huden vil hæve og blive rød. Reaktionen aftager normalvis i løbet af én time. Være opmærksom på, at man ikke må være i behandling med antihistaminer, når testen udføres.

Dette tester man oftest for:

Blodprøve

Allergi kan også vises ved en blodprøve, som kan foretages af egen læge eller på et laboratorium. Blodprøven sendes ind på et laboratorium, hvis egen læge har foretaget prøven. Der tester man blodet for antistoffer mod allergener.

Lægen kan desuden vælge at teste for en række andre allergener. Dette vurderes ud fra sygehistorien.

Behandling af høfeber med lægemidler

Der findes flere typer af lægemidler, som kan afhjælpe de symptomer, som høfeber giver:

Håndkøbslægemidler

De fleste personer med høfeber, fortrækker at behandle deres høfeber med antihistaminer. Førstevalget til behandling af høfeber er lokalbehandling, så man behandler symptomerne der, hvor de opstår og undgår unødige bivirkninger andre steder. Øjendråber og næsespray med antihistamin anvendes til lokalbehandling. Antihistamin reducerer eller fjerner effektivt kløe og irritation fra både øjne og næse.

Antihistaminer fås også som tabletter, der er at fortrække, hvis man oplever flere symptomer på én gang eller hvis lokalbehandling ikke er tilstrækkelig. Tabletterne kan bruges alene eller i kombination med øjendråber eller næsespray. Tabletterne behandler systemisk og vil derved afhjælpe alle allergiske symptomer i kroppen. Hvis det er børn eller voksne med synkeproblemer, som skal anvende et antihistamin med systemisk effekt, kan dette også fås som opløsning .

Receptpligtige lægemidler

På recept findes der binyrebarkhormoner, som anvendes til inhalation i næse. Disse virker på næsekløe, tilstoppet og løbende næse, men har ikke så stor en effekt på øjensymptomerne. Binyrebarkhormoner anbefales at anvende forebyggende hele pollensæsonen, for at give den bedste effekt. Hvis man oplever meget voldsomme symptomer, kan det være meget effektivt, at få en kur på få dage, med binyrebarkhormon i tabletform.

Cromoner findes også på recept og kan anvendes mod høfeber. Cromoner hæmmer udviklingen af den allergiske reaktion og har kun forebyggende effekt. Disse findes som næsespray og øjendråber. I dag er det også muligt, at vaccinere mod allergi. En vaccine kan foretages med indsprøjtning eller med tabletter.

Krydsallergi

I nogle tilfælde kan man opleve allergiske reaktioner ved indtag af visse fødevarer. Det er fordi kroppen kan have svært ved at skelne mellem stofferne fra allergenerne og stofferne i disse fødevarer. Det kan kaldes krydsallergi eller krydsreaktioner.

Nogle mennesker mærker kun til krydsallergien i pollensæsonen, imens andre er plaget året rundt. Listen over fødevarer, man kan krydsreagere på, er lang, men nogle eksempler kan være:

Græspollen

Birkepollen

Bynkepollen